Lidt blandet fra den sidste tid.

Her er lige lidt godter. I løbet af meget få dage fik vi os nogle MEGET forskellige oplevelser. Antelope Canyon var vildt smuk, vi hyggede os i Zion National Park, i Las Vegas måtte Anne jo ikke rigtig noget, men vi fik det bedste ud af det og nød lidt luksus ved pool'en og fik os et lækkert måltid under kunstig blå himmel med sporadiske lynnedslag. Hmm?! Vi svedte i Death Valley mens KIA var på sammenbruddets rand og dagen efter fik vi os den sjoveste dag på ski.

De peger. Vi kører.

På opfordring fra en Ranger (ja, det er faktisk et rigtigt job for ægte spejdere) omplanlagde vi lige ret drastisk og tog en tur til Zion National Park i Utah. Der slappede vi af på campingpladsen et par dage og tog et par småture rundt i den smukke park. Skrækken for at se en tarantel (især Signe var godt nok ikke glad den første nat) fyldte en del i besøget. Angsten blev dog ikke udløst i nogen ottebenet satan, men kravl var der også nok af, der var proppet med larver, natsværmere, firben og andet ulækkert. Men bålhygge, kortspil og chilibeans kunne næsten kurere enhver araknofobi.

Naturpropmætte som vi var, drog vi nu mod unaturlige, skøre Las Vegas. Trods megen skepsis, fandt vi et kup af et fedt hotel/casino og nød lidt luksus. Las Vegas var i sig selv en stor oplevelse, men det der nærmest gjorde størst indtryk på os, var da vi gav os selv billetter til Cirque de Soleils show med Chris Angell. Det var en forestilling med sinddsyg dans, kostumer og en ordentlig røvfuld mindfreak, der overrumplede os fuldstændig. skæren damer over med en kæmpe sav og få andre til at svæve i luften var der nok af.

I stegende hede kørte vi et par dage senere ind i Death Valley. Os, der troede vi havde følt den amerikanske varme. Det havde vi ikke. Og det havde vores kære Kiamus vist heller ikke. En sær lugt af brændt gummi og en absolut topfart med sømmet i bund på omkring 40 km/t indikerede, at hun ikke var vild med stedet. Da vi samtidig blev opfordret til at slukke for aircon'en, da denne øgede risikoen for en sammenbrændt bil, var dette mildest talt ikke vores mest behagelige tur. Meget kan der siges, men en oplevelse, det var det sgu. Turen blev endnu mere interessant, da vi snakkede med den lokale ranger, der kunne berette, at vores næste stop Yosemite, var blokeret ved nærmest samtlige indgange, grundet sne. Hans forslag var umiddelbart en 9-timer lang rute gennem mere og mere ørken, hviilket fik f-ordet til at ryge over Signes læber utallige gange. Anne fik til sidst nok af hende den irriterende og gik ind og fik sig endnu en snak med den søde mand…
Det resulterede i, at han foreslog en anden, længere men smukkere rute nordpå, som gjorde Signe helt vild, da han nævnte, at der ville være et skisportssted på vejen. I første omgang førte ruten os dog til en smækker sag af en campingplads i den lille charmerende by Bishop. Vi spiste lidt lækkert sushi og nød udsigten over de sneklædte bjerge, men hoppede tidligt i soveposerne, for vi skulle tidligt op og mod Mammoth Lakes og se, om vi kunne komme lidt på ski. Oddsene var imod os – Anne havde aldrig stået på ski før og vi havde ikke andet end sommertøj med. Vi blev grint en del af, men de forbarmede sig over os og lånte os et par vanter. Så var det bare på med de lejede ski og hundrede lag af vores kolde tøj og så skulle vi ellers ned ad bakkerne. Det var så fedt! Og Anne var super hurtig til at fange det (hvis Signe ellers lærte hende det rigtigt, heller ikke just nogen ørn på løjperne). Men vi havde det så sjovt…

Gramma's country kitchen. Chicken pot pie, stuffed turkey, blueberry and french apple pie a la mode. MUMS.

Et ægte Joshua Tree

Through the desert and many, many miles later

Målet var nu Grand Canyon, men allerede dagen efter vi forlod San Diego, tog vi lige et smut omkring nationalparken Joshua Tree, hvilket egentlig var et overraskende smukt og meget specielt sted. Ud over et smut ind over Route 66 i Arizona (meget sjovt, men utrolig turistumpet) og super et fedt restarantbesøg på Grandma's i en småtrist by (absurd amerikansk, fyldt med hvidternede duge, servetricer med blondekraver, diverse bibelcitater hængende overalt og røde booths), var det faktisk lidt småtriviel tur gennem meget, meget ørken.
Vi kørte gennem Mojave Desert, som er et stort indianterreservat, og der var vi for alvor kommet til det røde land - men hvor var der ufatteligt mange kilometer igennem. Vi ramte Grand Canyon på en turistfyldt lørdag og brugte det meste af formiddagen på et lede efter campingspot i parken og derefter på at finde ud af, at det faktisk også var alt for koldt til at sove i telt. Efter at have hooket op på endnu et smådyrt, småkedeligt motelværelse begav vi os ned mod den fantastiske røde kæmpe kløft (ej, vi ville gerne have haft vores gamle geografilærer Vagn med på den her tur, vi har godt nok undret os meget over den Canyon - måske man skulle have hørt lidt mere efter i timerne dengang). Det blev til en tre-timers lang tur ned og op igen i heden. Signe syntes det var lidt hårdt, men Anne var fuldstændig vild og kunne sagtens lige have nuppet par ekstra miles. Det blev til et kompromis om, at vi dagen efter tog endnu en tur ned i dybet. Om aftenen snuppede vi soveposerne i taskerne og drog ud for at se den berømte solnedgang. Vi fandt et mindre crowded spot på et klippeudstykke, hvor vi smed poserne og lå længe og nød det ubeskrivelige syn.

HWY 1

Cruisin' Highway 1

Fantastiske Highway 1! Vi tog hul på road-eventyret lørdag og drog et par timers kørsel sydpå ad den ubeskrivelige kyststrækning. Spektakulær køretur, som ingen burde snydes for. Selvom det er en kæmpe kliché, er det godt nok den vildeste frihedsfølelse, så det var den perfekte start på roadtripp'en. Vi plukkede jordbær på vejen og nød dem på boardwalk i Santa Cruz, soppede lidt i vandet, kiggede beachvolley og sugede strandstemningen til os. Om aftenen fandt vi en primitiv campingplads oppe i bjergene, som måske var en overvurderning af vores lille telt og tynde liggeunderlag - vi hundefrøs, men det var fedt at komme lidt ud i det fri. De næste to dage brugte vi på at nå San Diego. Det blev til en tur i Red Wood Forest, kiggen på Elephant Seals og pelikaner, en rigtig turistaften i den danske by Solvang og et par timer i rigmands-strand-byen Santa Barbara. Lige inden San Diego ramte vi igen en campingplads, denne gang lige ud til The Pacific Ocean hvor vi havde en fantastisk bålaften, morgen-motionstur ved strandkanten og en super kold og vild dukkert i surferbølgerne. San Diego fik kun æren af os en enkelt dag, men tilgengæld fik vi endelig investeret i et par Ray Ban hver. Nu kan Signe se, hvor hun kører (for vi kan jo lige igen nævne, at solen faktisk skinner nærmest hele tiden og her er mega varmt!) og vi er herrelækre. Derudover spiste vi lækker morgenmad i den mexikanske bydel, Old Town, med chili-kaffe og burritos og om eftermiddagen lagde vi os sammen med sælerne på et mennesketomt spot og solede os. VI har det stadig pisse fedt! tag nu til USA

Saaaaan Fraaaansisco!

Ps. Vi vil lige give en sidste tak til Scott for at have udvidet vores horisont med to af familiens store dyder. For det føste for at have afbrudt vores filmaften med et kursus i recycling - det er vi nu eksperter i. For det andet for at have vist os vej til BOOT CAMP. Pyhhhh...