Lidt blandet fra den sidste tid.

Her er lige lidt godter. I løbet af meget få dage fik vi os nogle MEGET forskellige oplevelser. Antelope Canyon var vildt smuk, vi hyggede os i Zion National Park, i Las Vegas måtte Anne jo ikke rigtig noget, men vi fik det bedste ud af det og nød lidt luksus ved pool'en og fik os et lækkert måltid under kunstig blå himmel med sporadiske lynnedslag. Hmm?! Vi svedte i Death Valley mens KIA var på sammenbruddets rand og dagen efter fik vi os den sjoveste dag på ski.

De peger. Vi kører.

På opfordring fra en Ranger (ja, det er faktisk et rigtigt job for ægte spejdere) omplanlagde vi lige ret drastisk og tog en tur til Zion National Park i Utah. Der slappede vi af på campingpladsen et par dage og tog et par småture rundt i den smukke park. Skrækken for at se en tarantel (især Signe var godt nok ikke glad den første nat) fyldte en del i besøget. Angsten blev dog ikke udløst i nogen ottebenet satan, men kravl var der også nok af, der var proppet med larver, natsværmere, firben og andet ulækkert. Men bålhygge, kortspil og chilibeans kunne næsten kurere enhver araknofobi.

Naturpropmætte som vi var, drog vi nu mod unaturlige, skøre Las Vegas. Trods megen skepsis, fandt vi et kup af et fedt hotel/casino og nød lidt luksus. Las Vegas var i sig selv en stor oplevelse, men det der nærmest gjorde størst indtryk på os, var da vi gav os selv billetter til Cirque de Soleils show med Chris Angell. Det var en forestilling med sinddsyg dans, kostumer og en ordentlig røvfuld mindfreak, der overrumplede os fuldstændig. skæren damer over med en kæmpe sav og få andre til at svæve i luften var der nok af.

I stegende hede kørte vi et par dage senere ind i Death Valley. Os, der troede vi havde følt den amerikanske varme. Det havde vi ikke. Og det havde vores kære Kiamus vist heller ikke. En sær lugt af brændt gummi og en absolut topfart med sømmet i bund på omkring 40 km/t indikerede, at hun ikke var vild med stedet. Da vi samtidig blev opfordret til at slukke for aircon'en, da denne øgede risikoen for en sammenbrændt bil, var dette mildest talt ikke vores mest behagelige tur. Meget kan der siges, men en oplevelse, det var det sgu. Turen blev endnu mere interessant, da vi snakkede med den lokale ranger, der kunne berette, at vores næste stop Yosemite, var blokeret ved nærmest samtlige indgange, grundet sne. Hans forslag var umiddelbart en 9-timer lang rute gennem mere og mere ørken, hviilket fik f-ordet til at ryge over Signes læber utallige gange. Anne fik til sidst nok af hende den irriterende og gik ind og fik sig endnu en snak med den søde mand…
Det resulterede i, at han foreslog en anden, længere men smukkere rute nordpå, som gjorde Signe helt vild, da han nævnte, at der ville være et skisportssted på vejen. I første omgang førte ruten os dog til en smækker sag af en campingplads i den lille charmerende by Bishop. Vi spiste lidt lækkert sushi og nød udsigten over de sneklædte bjerge, men hoppede tidligt i soveposerne, for vi skulle tidligt op og mod Mammoth Lakes og se, om vi kunne komme lidt på ski. Oddsene var imod os – Anne havde aldrig stået på ski før og vi havde ikke andet end sommertøj med. Vi blev grint en del af, men de forbarmede sig over os og lånte os et par vanter. Så var det bare på med de lejede ski og hundrede lag af vores kolde tøj og så skulle vi ellers ned ad bakkerne. Det var så fedt! Og Anne var super hurtig til at fange det (hvis Signe ellers lærte hende det rigtigt, heller ikke just nogen ørn på løjperne). Men vi havde det så sjovt…

Gramma's country kitchen. Chicken pot pie, stuffed turkey, blueberry and french apple pie a la mode. MUMS.

Et ægte Joshua Tree

Through the desert and many, many miles later

Målet var nu Grand Canyon, men allerede dagen efter vi forlod San Diego, tog vi lige et smut omkring nationalparken Joshua Tree, hvilket egentlig var et overraskende smukt og meget specielt sted. Ud over et smut ind over Route 66 i Arizona (meget sjovt, men utrolig turistumpet) og super et fedt restarantbesøg på Grandma's i en småtrist by (absurd amerikansk, fyldt med hvidternede duge, servetricer med blondekraver, diverse bibelcitater hængende overalt og røde booths), var det faktisk lidt småtriviel tur gennem meget, meget ørken.
Vi kørte gennem Mojave Desert, som er et stort indianterreservat, og der var vi for alvor kommet til det røde land - men hvor var der ufatteligt mange kilometer igennem. Vi ramte Grand Canyon på en turistfyldt lørdag og brugte det meste af formiddagen på et lede efter campingspot i parken og derefter på at finde ud af, at det faktisk også var alt for koldt til at sove i telt. Efter at have hooket op på endnu et smådyrt, småkedeligt motelværelse begav vi os ned mod den fantastiske røde kæmpe kløft (ej, vi ville gerne have haft vores gamle geografilærer Vagn med på den her tur, vi har godt nok undret os meget over den Canyon - måske man skulle have hørt lidt mere efter i timerne dengang). Det blev til en tre-timers lang tur ned og op igen i heden. Signe syntes det var lidt hårdt, men Anne var fuldstændig vild og kunne sagtens lige have nuppet par ekstra miles. Det blev til et kompromis om, at vi dagen efter tog endnu en tur ned i dybet. Om aftenen snuppede vi soveposerne i taskerne og drog ud for at se den berømte solnedgang. Vi fandt et mindre crowded spot på et klippeudstykke, hvor vi smed poserne og lå længe og nød det ubeskrivelige syn.

HWY 1

Cruisin' Highway 1

Fantastiske Highway 1! Vi tog hul på road-eventyret lørdag og drog et par timers kørsel sydpå ad den ubeskrivelige kyststrækning. Spektakulær køretur, som ingen burde snydes for. Selvom det er en kæmpe kliché, er det godt nok den vildeste frihedsfølelse, så det var den perfekte start på roadtripp'en. Vi plukkede jordbær på vejen og nød dem på boardwalk i Santa Cruz, soppede lidt i vandet, kiggede beachvolley og sugede strandstemningen til os. Om aftenen fandt vi en primitiv campingplads oppe i bjergene, som måske var en overvurderning af vores lille telt og tynde liggeunderlag - vi hundefrøs, men det var fedt at komme lidt ud i det fri. De næste to dage brugte vi på at nå San Diego. Det blev til en tur i Red Wood Forest, kiggen på Elephant Seals og pelikaner, en rigtig turistaften i den danske by Solvang og et par timer i rigmands-strand-byen Santa Barbara. Lige inden San Diego ramte vi igen en campingplads, denne gang lige ud til The Pacific Ocean hvor vi havde en fantastisk bålaften, morgen-motionstur ved strandkanten og en super kold og vild dukkert i surferbølgerne. San Diego fik kun æren af os en enkelt dag, men tilgengæld fik vi endelig investeret i et par Ray Ban hver. Nu kan Signe se, hvor hun kører (for vi kan jo lige igen nævne, at solen faktisk skinner nærmest hele tiden og her er mega varmt!) og vi er herrelækre. Derudover spiste vi lækker morgenmad i den mexikanske bydel, Old Town, med chili-kaffe og burritos og om eftermiddagen lagde vi os sammen med sælerne på et mennesketomt spot og solede os. VI har det stadig pisse fedt! tag nu til USA

Saaaaan Fraaaansisco!

Ps. Vi vil lige give en sidste tak til Scott for at have udvidet vores horisont med to af familiens store dyder. For det føste for at have afbrudt vores filmaften med et kursus i recycling - det er vi nu eksperter i. For det andet for at have vist os vej til BOOT CAMP. Pyhhhh...

The Bay Area

4 tidszoner. 5 ,5 timers flyvetur. Afhentning i lufthavn. Ankomst til the Feamster's forstadspalads.
Vi var så heldige at have fået lov ti at bo hos Signes ven Andreas' værtsfamilie (Andreas er udvekslingsstudent i CA), hvilket indebar et KÆMPE værelse med store senge og bad - naturligvis var meget overvældende for os primitive turister. Vi fik i ugens løb ikke se ret mange turistting, men oplevede dog San Fransiscos stejle og snirklede bakker, havnestemning, utallige hjemløse og Alkatraz (det gamle øfængsel -helt klart abefalelsesværdigt.)
Vi brugte derimod det meste af vores tid i lokalområdet, meget aft tiden sammen med familien og Andreas. En af dagene var vi et par timer med Andreas i skole på den lokale highschool. Derudover cyklede vi meget rundt og beundrede det smukke område, Atherton. Vi var også henne at se det berømte og gigantiske universitet, Stanford. Den helt store oplevelse på denne del af vores rejse var dog med sikkerhed det at få lov til at opleve og være del af en amerikansk families hverdag. Scott og Carolyn, som bare tog imod os med åbne arme og brugte rigtig meget tid på at hjælpe os, hygge sig med os og få os til at føle os hjemme. Det skal også siges, at de var vildt morsomme - selvom Scott ikke lagde skjul til sit ikke så kærlige af vores ellers så afholdte Præsident Obama, som endte med at blive en stor del af vores hverdag i Atherton. En naturtro-stor papfigur fulgte os overalt i huset, dukkede op på de mærkeligste tidspunkter og steder, f.eks. badeværelset. Torsdag var Signes fødselsdag - og Obama var selvfølgelig også inviteret. Han var med såvel ved poolen om formiddagen, som ved instrument-fødselsdags-sangen om aftenen (han fik selvffølgelig lige en soo på klaveret). Det var en perfekt dag, med fantastisk vejr, kolde øl, gave, lys i kagen og godt selskab. Lørdag tog vi sørgeligt nok afsted fra dette fantastiske afsted - vi kunne dog trøste os med, at dette foregik i vores nyindhentede Kia. Da Signe først var ude over de værste begynderfejl med automatgearene, Anne havde fået indstillet GPS'en (som vi allerede er blevet bedste venner med) og hjertet var hoppet ned igen efter første tur på otte-sporet freeway, tøffede vi afsted nedad Higway 1 ved middagstid.

Washington DC - et par kulturelle dage

I D.C. fandt vi hurtigt et hostel down town, hvor vi den første nat delte værelse med en sød australsk pige. Det blev et par lav-budget-dage, da vi kunne selv kunne tilberede voresmåltider (oatmeal + pasta/tomat) og benyttede os af byens mange gratis tilbud som f.eks. Holocaust-museet og gratis klaverkoncert. Det blev til et par hede dage med lange gåture til og fra alle byens kendte monumenter og museer i 32 graders varme. Smuk by!

Blandet fra N.Y.

Bye bye NYC

Tirsdag stod i sightseeing'ens tegn. Frihedsgudinden, City Hall, Wall Street og Ground Zero skulle ses, så frem  med kortet og ind og ud af metroer (som vi nu bedst gør det, kører forkert de første 3 gange og så endelig, måske, det rigtige sted - subwayen i NYC kan ikke umiddelbart anbefales). Dejlig solskindag, hvor vores kulturelle følelse lige steg nogle grader.
Nu havde vi brugt al vores tid på Manhattan, så onsdag tog vi et smut over vandet for at opleve Brooklyn, nærmere betegnet Williamsburg - et afslappet, kunstnermiljø, hvor folkene så helt skandinaviske ud, og husene lige pludselig var skrumpet til kun en 2-3 etager. Fyldt med de lækreste cafeer og vintageshops, hvor dankortet for alvor kom i brug. Vi har allerede nu seriøse problemer lukning af tasker, så vi prøver at kontrollere os selv, og ikke shoppe mere. Meget realistisk...
I Williamsburg var vi inde og spise på en diner - en original dinervogn fra 1927. Sindssygt fedt sted, skal opleves. Maden - der blev indtaget i en "booth" - var så, så lækker og personalet var alt for kølige.
Torsdag var vores sidste dag. i NY, og vejret var priceless. Vi startede dagen i Williamsburg igen, hvor vi skulle bytte lidt af gårsdagens indkøb. Derefter gik dagen stort set med at slappe af  ved en meget idyllisk sø i Central Park, vi skulle jo lige udnytte, at vi boede på et hostel med udsigt til den fantastiske park. Om aftenen ville vi lige booke os et hostel i DC og så smutte i byen og høre lidt sweet jazz. Det gik ikke lige så nemt, da det var som om, der var andre, der også ville bo på et billigt hostel midt i byen. Så fredag morgen forlod vi New York med alt for meget baggage med et svagt håb om, ikke at skulle overnatte på gaden.