mandag den 17. maj 2010

Cruisin' Highway 1

Fantastiske Highway 1! Vi tog hul på road-eventyret lørdag og drog et par timers kørsel sydpå ad den ubeskrivelige kyststrækning. Spektakulær køretur, som ingen burde snydes for. Selvom det er en kæmpe kliché, er det godt nok den vildeste frihedsfølelse, så det var den perfekte start på roadtripp'en. Vi plukkede jordbær på vejen og nød dem på boardwalk i Santa Cruz, soppede lidt i vandet, kiggede beachvolley og sugede strandstemningen til os. Om aftenen fandt vi en primitiv campingplads oppe i bjergene, som måske var en overvurderning af vores lille telt og tynde liggeunderlag - vi hundefrøs, men det var fedt at komme lidt ud i det fri. De næste to dage brugte vi på at nå San Diego. Det blev til en tur i Red Wood Forest, kiggen på Elephant Seals og pelikaner, en rigtig turistaften i den danske by Solvang og et par timer i rigmands-strand-byen Santa Barbara. Lige inden San Diego ramte vi igen en campingplads, denne gang lige ud til The Pacific Ocean hvor vi havde en fantastisk bålaften, morgen-motionstur ved strandkanten og en super kold og vild dukkert i surferbølgerne. San Diego fik kun æren af os en enkelt dag, men tilgengæld fik vi endelig investeret i et par Ray Ban hver. Nu kan Signe se, hvor hun kører (for vi kan jo lige igen nævne, at solen faktisk skinner nærmest hele tiden og her er mega varmt!) og vi er herrelækre. Derudover spiste vi lækker morgenmad i den mexikanske bydel, Old Town, med chili-kaffe og burritos og om eftermiddagen lagde vi os sammen med sælerne på et mennesketomt spot og solede os. VI har det stadig pisse fedt! tag nu til USA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar