The Bay Area

4 tidszoner. 5 ,5 timers flyvetur. Afhentning i lufthavn. Ankomst til the Feamster's forstadspalads.
Vi var så heldige at have fået lov ti at bo hos Signes ven Andreas' værtsfamilie (Andreas er udvekslingsstudent i CA), hvilket indebar et KÆMPE værelse med store senge og bad - naturligvis var meget overvældende for os primitive turister. Vi fik i ugens løb ikke se ret mange turistting, men oplevede dog San Fransiscos stejle og snirklede bakker, havnestemning, utallige hjemløse og Alkatraz (det gamle øfængsel -helt klart abefalelsesværdigt.)
Vi brugte derimod det meste af vores tid i lokalområdet, meget aft tiden sammen med familien og Andreas. En af dagene var vi et par timer med Andreas i skole på den lokale highschool. Derudover cyklede vi meget rundt og beundrede det smukke område, Atherton. Vi var også henne at se det berømte og gigantiske universitet, Stanford. Den helt store oplevelse på denne del af vores rejse var dog med sikkerhed det at få lov til at opleve og være del af en amerikansk families hverdag. Scott og Carolyn, som bare tog imod os med åbne arme og brugte rigtig meget tid på at hjælpe os, hygge sig med os og få os til at føle os hjemme. Det skal også siges, at de var vildt morsomme - selvom Scott ikke lagde skjul til sit ikke så kærlige af vores ellers så afholdte Præsident Obama, som endte med at blive en stor del af vores hverdag i Atherton. En naturtro-stor papfigur fulgte os overalt i huset, dukkede op på de mærkeligste tidspunkter og steder, f.eks. badeværelset. Torsdag var Signes fødselsdag - og Obama var selvfølgelig også inviteret. Han var med såvel ved poolen om formiddagen, som ved instrument-fødselsdags-sangen om aftenen (han fik selvffølgelig lige en soo på klaveret). Det var en perfekt dag, med fantastisk vejr, kolde øl, gave, lys i kagen og godt selskab. Lørdag tog vi sørgeligt nok afsted fra dette fantastiske afsted - vi kunne dog trøste os med, at dette foregik i vores nyindhentede Kia. Da Signe først var ude over de værste begynderfejl med automatgearene, Anne havde fået indstillet GPS'en (som vi allerede er blevet bedste venner med) og hjertet var hoppet ned igen efter første tur på otte-sporet freeway, tøffede vi afsted nedad Higway 1 ved middagstid.